Alt du skal vide om skilsmisse og bodeling

En skilsmisse er en kompliceret situation – både følelsesmæssigt, men også juridisk. Der er mange ting, der skal tages stilling til, og derfor er det rart at have et kort og præcist overblik over visse relevante retsregler. Dette forsøger jeg at give dig i denne artikel.

Udgangspunktet er, at I skal dele formuerne lige

Når man skilles, skal der foretages en bodeling. Det betyder, at man enten indgår en aftale om, hvordan man deler økonomien, eller at man lader de regler, der er vedtaget, regulere spørgsmålene. De fleste regler herom findes i lov om ægtefællers økonomiske forhold, ofte forkortet ægtefælleloven eller blot ÆFL. I denne lov fremgår det, at når man skilles, så er udgangspunktet ligedeling. Det betyder, at hver part tager opgør sin formuer – altså aktiver, hvor man fratrækker passiver – og deler slutresultatet, nettoformuen, med sin nu tidligere ægtefælle. Dog er reglerne mere komplekse end blot at lave en oversigt med 7 ting du skal vide om skilsmisse.

Der findes mange undtagelser til ligedeling

Det er dog ikke alt, der skal ligedeles. Der findes nemlig en række undtagelser. Den første undtagelse er særeje. Særeje kan enten være aftale i en ægtepagt mellem jer, men det kan også være bestemt af tredjemand, fx en arvelader eller en gavegiver. Er et aktivt særeje, skal det – eller rettere sagt: Værdien af det – ikke deles med den anden ægtefælle. Men der er altså regler for, hvornår noget er særeje, og det er værd at være sikker på, at et aktiv, som en part mener er særeje, faktisk er særeje. Er det aftalt i en ægtepagt, skal denne ægtepagt være tinglyst – er den ikke det, så vil ægtepagten som udgangspunkt ikke være gyldig, hvorfor der ikke er særeje men delingsformue.

Dog findes der også aktiver, som i udgangspunktet ikke skal deles – aktiver, som, modsat den øvrige formue, skal være truffet særskilt aftale om, førend de skal deles. Som eksempel herpå kan nævnes rimelige pensionsordninger, fx arbejdsmarkedspensioner. Disse skal som udgangspunkt ikke deles ved skilsmisse. Der er også en lang række andre typer af rettigheder, som ikke skal deles ved skilsmisse. For at henvise til et eksempel kan nævnes erstatning for nedsat erhvervsevne. Forklaringen herpå er, at denne erstatning skal ses som en godtgørelse for et fremtidigt indtægtsstab – og dette ville ikke være rimeligt at dele, fordi det jo faktisk bare skal betragtes som betaling af beløb, man ellers først ville tjene over en fremtidig årrække. På samme måde er det også kun de aktiver, der var ejet under ægteskabet, der skal deles. Det afgørende tidspunkt er tidspunktet for udløbet af det døgn, hvor der indgives anmodning om separation eller skilsmisse.